Er du en dårlig Mor?

søndag, 10. maj, 2015 0 , , , , 1

vær_den_bedste_mor_du_kan_være

 

Som Mor bliver man nærmest dagligt bombarderet med spørgsmålet om, hvorvidt man er en god Mor eller ej. Det kan både være igennem artikler med overskrifter som “Er du en god Mor?” eller når det ene medlem af mødregruppen fortæller hvordan de har brugt hele weekenden på at lave højbede, så de kan lære deres søn glæden ved at dyrke egne grøntsager. Og i stedet for at glæde sig over deres lykke, tænker man straks “Det burde vi virkelig også gøre! Puha hvor er vi nogle dårlige forældre at vi ikke også gør det!” (okay, overdrivelse fremmer forståelsen).

Men hvem er det egentlig der definerer hvad det vil sige at være en god Mor? Er det medierne? Er det mødregruppen? Er det samfundet? Er det os selv? Hvorfor er vi så usikre i vores rolle som Mor, og hvorfor er det nærmest obligatorisk med en kronisk dårlig samvittighed, så snart det første barn er født?

 

Hvad er en god Mor?

Er man en god eller dårlig Mor, hvis man:

  • er utroligt tålmodig og aldrig hæver stemmen, men samtidig serverer liiiiidt for meget slik til sit barn?
  • lærer sit barn gode manerer som “Tak for mad”, “Be’ om” osv., men samtidig bruger fjernsynet liiiiidt for meget som barnepige?
  • motiverer sit barn til udeleg uanset vejr og vind og gerne tager en “suler” for den gode stemnings skyld, men samtidig ikke kan finde ud af at sige “Jeg elsker dig” til sit barn?

You get the point! Der er så mange facetter og måder at være Mor på, så der er ikke noget der er hverken rigtigt eller forkert.

 

Mødregruppe hetz!

Den anden dag læste jeg et opslag i min Facebook Mødregruppe (en online mødregruppe for alle os der har født i 2012). Det var en Mor der havde lagt et billede på væggen der viste nogle blomster med afklippede hoveder. Det var hendes 2-3 årige datter der havde klippet dem af. Moren havde lagt billedet op som en slags “Åh ha, se nu hvad min skøre datter har fundet på, hi hi”.

Hun blev mildest talt svinet til af især to andre medlemmer af mødregruppen. Kritikken gik på at hun havde ladet hendes datter “lege” med en saks, at det jo var pisse farligt, at hun var en dybt uansvarlig og DÅRLIG Mor der burde holde bedre øje med sit barn.

Efterfølgende skrev Moren et meget fint indlæg hvor hun forklarede sig. Hun forklarede at datteren og hende havde siddet sammen og klippet kanter på græsplænen, i et splitsekund havde hun vendt hovedet om for at snakke med hendes andet barn, og der havde datteren så set sit snit til at klippe hovederne af blomsterne.

Samtidig forklarede hun, at hun er en Mor der involverer sine børn i alt i hverdagen, hvad enten det er madlavningen hvor de får lov til at øve sig med rigtige knive, om det er arbejde på værkstedet hvor de får udleveret hammer og søm, eller om det er maling af vinduerne hvor de får udleveret maling og pensel.

Samtidig er hendes børn ikke blevet tvunget til at kunne tælle til 10 eller stave deres eget navn i en tidlig alder, men til gengæld kan de smage forskel på, om de spiser kylling, gris eller ko.

 

Hvad er rigtigt og forkert?

Så hvad er rigtigt og forkert? Det er der heldigvis ingen fast definition på. For tænk sig, hvis alle børn blev opdraget fuldstændig ens, og lærte fuldstændig samme ting, så ville vi jo alle ligne hinanden på en prik! Og er det ikke netop det der skaber dynamikken i vores voksne liv? – At vi alle er unikke, at vi alle har vores egne særegenheder og måder at gøre tingene på? Det er vel netop det, der skaber gnist og interesse, når modsætninger mødes og vi lærer af hinanden?

Men bare rolig, selvfølgelig er jeg ikke fuldstændig “alle skal bare gøre hvad de har lyst til” agtig. I mine øjne ER der rent faktisk noget der er forkert, når det kommer til Mor-roller og opdragelse. Faktisk meget endda. Tag bare episoden med en Mor med en syg dreng, der blev så uansvarligt behandlet af to andre børn OG deres MOR, der kaldte den syge dreng for et Mongolbarn!

Men jeg tror at den store forskel på mig og visse andre mødre (som eksempelvis de to mødre der svinede den tredje Mor til i Facebook Mødregruppen) er, at jeg holder det for mig selv! Tænker: “det er ikke mit ansvar at pådutte hende mine meninger og holdninger. Hun har en grund til at gøre som hun gør. Hvis det føles rigtigt for dem, så ER det rigtigt for DEM!”

 

Mine bedste råd til rollen som Mor?

Mine aller bedste råd til andre mødre (men også en påmindelse til mig selv, da jeg ind imellem også kan glemme det) er, at stole på sig selv og lukke ørene og øjnene for alle andres måder at gøre det på, deres råd, deres prædiker, deres “se på mig, jeg har lige lavet 14.000 højbede ude i haven!”, artikler som “Sådan bliver du en god Mor”. “Lær dit barn at tælle til 100 INDEN børnehavestart” osv. osv.

Hav rygrad til at sige “Næ, det har jeg faktisk ikke lyst til”, eller “Synes du mit barns tøj er pænt? Det er købt i en GENBRUGSBUTIK!” og i det hele taget lære at lytte til den lille stemme indeni, der udmærket godt ved hvad der er rigtigt for dig og dit barn.

Og sidste råd: Gør op med den dårlige samvittighed!! Sluk for den! NU! Beslut dig for at den ikke længere skal dominere dig og tænk i stedet at du inderligt gør hvad du kan! Hvis du ikke kan det, så se lige den her søde film der viser, at børn elsker deres Mor, uanset hvor uperfekte og uorganiserede de er.

Vær den bedste Mor du kan være :)

Der er ingen kommentarer endnu.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *